Ribe Turistinformation

Ribe Turistinformation kan være behjælpelig med planlægning af en god ferieoplevelse i danmarks ældste by.

Ribe Turistinformation

Seværdigheder


Det vestlige Jylland byder på mange seværdigheder, udflugtsmuligheder og oplevelser. Ribe, som er Danmarks ældste by grundlagt i begyndelsen af 700-årene, er bestemt et besøg værd.

Byen har ikke alene status som Danmarks ældste by, men er også kendetegnet ved at være en af Danmarks bedst bevarede middelalderbyer, hvor hvert hjørne og hvert hus har sin detalje og sin historie, som giver byen sin helt specielle atmosfære. Gader belagt med brosten, bindingsværkshuse helt tilbage fra 1400 tallet, der klynger sig op af hinanden, små smøger med gamle huse med smukt udskåret træværk, døre dekoreret med kunstværker, gamle fine gadelamper og fra Domkirkens borgertårn er det muligt at nyde udsigten over byen, marsken og vadehavet. Er du heldig kan storken ses på toppen af Det Gamle Rådhus.

Året rundt er byen præget af en vældig aktivitet, gå på shopping i byens mange specialbutikker, nyd kaffen eller frokosten på en af de hyggelige cafeer eller restauranter, oplev et utal af seværdigheder som Domkirken, Ribes Vikinger og Vikinge Centret, Ribe Kunstmuseum, Quedens Gård, Det Gamle Rådhus samt Sct. Catharinæ Kirke og Klostergården eller tag på en tur ud og se marsken, vadehavet og Mandø, hvor naturens stærke kræfter hersker.

Ud over Ribe byder Vestjylland også på andre seværdigheder, som er et besøg værd, når du alligevel er på disse kanter, som for eksempel: Se desuden www.ribe.dk